I forhold til de som altid dominerende tyskere, lever Volvo lidt en skyggetilværelse. Salgstallene er måske nok fornuftige, men kommer ingenlunde op på siden af Audi, BMW og Mercedes. Det kan skyldes mange ting, som jeg ikke har tænkt mig at gå mere i dybden med. Jeg vil i stedet fremhæve et af de positive elementer, der gør Volvo til det bilmærke, det er i dag. For positive elementer er der masser af.
2010 blev året, hvor en helt ny kurs, i hvert fald designmæssigt, blev sat af det svenske bilmærke fra Torslanda ved Göteborg. Volvo S60 blev udsat for et generationsskifte, med hvilket svenskerne viste en helt ny side af sig selv. Omtrent siden årtusindeskiftet havde Volvo S60, V70 og S80 stort set lignet hinanden på en prik. Det være sig både hvad angår design og køreegenskaber. Stilrent, halv-anonymt design, rummelighed og overordentligt god komfort kendetegnede således disse søskendemodeller.
Det var perfekt for nogle bilkøbere, men knapt så interessant for andre – her må nok især fremhæves de unge. Hvis man ville have de unge og friske med på vognen, måtte man også forsøge at tilpasse sig dem, erkendte man tilsyneladende. Resultatet blev således noget, der minder om den diametrale modsætning af tidligere tiders Volvo-idealer. Den nye Volvo S60, som også blev lanceret som stationcar ved navn V60, er hverken særlig rummelig eller særlig diskret i sit udseende. Undervognen er heller ikke lige så blød som tidligere, men dog stadig ganske komfortabel, indikerer en række biltests.
En ny og anderledes Volvo er blevet født, og den skal forsøge at gøre livet hårdere for konkurrenterne, end hvad den gamle S60 formåede. Mon ikke det lader sig gøre? Dels er der ikke det store at leve op til, dels byder den nye Volvo S60 og V60 stadig på den lidt ubeskrivelige skandinaviske “coolness”, som kun svenske biler kan gøre det.